Tagafvanding

Vandansamlinger på tage er ikke ønskeligt, uanset kvalitet af tagdækningen og underlag. Alle nye tage bør derfor have en min. hældning på 1:40.

På ældre tage med hældning mindre end 1:40 kan der etableres det nødvendige fald, f.eks. ved anvendelse af kileskåret isolering. Hvis faldopbygningen ikke er mulig, skal der forstærkes med 1 lag PF 3500, eller begge lag skal udføres med SBS modificerede papper.

Afløb placeres på tagets laveste punkter. Der skal her tages hensyn til konstruktionens nedbøjning.

Eksempelvis kan et:

  • 70 mm afløb afvande 90-130 m2 tagflade
  • 80 mm afløb afvande 130-180 m2 tagflade
  • 90 mm afløb afvande 180-230 m2 tagflade
  • 100 mm afløb afvande 230-340 m2 tagflade

Uanset tagfladens størrelse skal der altid etableres mindst 2 afløb.

Afstanden fra gavle bør ikke overstige 7,2 m.

Afstanden mellem afløbene bør ikke overstige 14,4 m.

Slide 04 Slide 03 Slide 02 Slide 01